
Foto: Shutterstock
Real Madrid følger flere VM-spillere, og de har blandt andet noteret Harry Kane og Alphonso Davies på deres ønskeliste. Det skriver avisen Sport.
Til sommer står Karim Benzema til at tage afsked med Real Madrid, når hans kontrakt med La Liga-storklubben udløber.
I den forbindelse skal Carlo Ancelotti og co. sondere terrænet for mulige forstærkninger, og nu har de rettet blikket mod Harry Kane.
Det skriver Sport.
Ifølge avisen lurer Real på flere VM-spillere, og foruden Kane viser man også interesse for Bayern München-backen Alphonso Davies.
Landsholdsspilleren for Canada har været igennem en forrygende udvikling i den tyske storklub, og det er altså blevet bemærket.
29-årige Harry Kane har flere gange været rygtet væk fra Tottenham, fordi han efter sigende ønsker at vinde trofæer i den sidste del af karrieren.
Englænderen har kontrakt med Spurs frem til sommeren 2024, mens 22-årige Alphonso Davies har kontrakt med Bayern til 2025.