
Foto: Fodbold-transfers.dk
Viborg FF har mandag leveret klubbens dyreste salg til dato. De har solgt kantspilleren Elias Achouri til FC København.
Ifølge B.T.’s oplysninger, så lyder transfersummen på 22,5 millioner kroner, mens diverse bonusser kan få prisen til at stige med yderligere 3,75 millioner kroner.
Viborgs hidtil største salg var transferen af Justin Lonwijk, som klubben tjente cirka 15 millioner kroner på.
24-årige Achouri nåede at spille et år i Viborg, og han blev hentet til klubben fra Estoril Praia for i omegnen af to millioner kroner.
Elias Achouri nåede at spille 28 kampe, score seks mål og levere ni assists for Viborg.
Den 177 centimeter høje kantspiller står desuden noteret for fem A-landskampe for Tunesien.