Avis: United har to stjerneangribere på transferlisten

0
Avis: United har to stjerneangribere på transferlisten

Foto: Shutterstock

Manchester United har efter sigende et ønske om at hente en klasseangriber til sommer, hvor Harry Kane og Erling Håland skulle være på klubbens transferliste. 

Manchester United ligger på en aktuel 2. plads i Premier League, efter man senest endte Manchester Citys utrolige stime med en imponerende 2-0-sejr på Etihad.

Der har længe været meldinger om, at Ole Gunnar Solskjær og co. ville gå efter en dygtig angriber til sommer, og det bakker Daily Mirror op.

Den engelske avis skriver således, at De Røde Djævle ønsker at bringe en verdensklasseangriber til Old Trafford til sommer, hvor to stjerner er på transferlisten.

Det drejer sig ifølge avisen om Borussia Dortmund-målmaskinen Erling Håland samt Tottenham-stjernen Harry Kane.

Det ville angiveligt med stor sandsynlighed føre til franske Anthony Martials afgang fra storklubben, efter han har haft en meget svingende sæson.

Manchester Uniteds næste Premier League-kamp er mod West Ham på hjemmebane.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE