Barcelonas vicepræsident Josep Maria Bartomeu vil hente tre mænd – en målmand, en forsvarsspiller og en angriber til klubben til næste sæson.
Barcelona vandt lørdag klubbens 22. mesterskab, men alligevel har truppen virket noget rusten og tynd i foråret, hvor de røg klart ud til Bayern München.
Derfor skal truppen forstærkes til næste sæson, afslører Barcelonas vicepræsident Josep Maria Bartomeu i dag.
”Victor Valdes har fortalt os, at han ikke fortsætter, så vi vil forsøge at hente en erstatning denne sommer. Men også en central forsvarsspiller og en angriber,” siger Josep Maria Bartomeu ifølge SPORT.
”Holdet fortjener det, især træner Tito Vilanova og forsvarsspilleren Eric Abidal, men også alle de mennesker, der har fulgt Barca. Vi må vise spillerne taknemmelighed. Første halvdel af sæsonen var imponerende. Tingene går stadig godt, så vi har så meget at fejre,” udtaler vicepræsidenten yderligere.