Bayern afviser Lewandowski-aftale

0

Bayern MünchenBayern München har udsendt en kort pressemeddelelse, der dementerer rygterne om at Dortmunds angriber Robert Lewandowski skulle være på plads i klubben.

Borussia Dortmunds firemålshelt Robert Lewandowski ser ud til at forlade klubben i nærmeste fremtid og har allerede været så godt som lovet væk til Bayern München.

Flere agenter har været ude at udtale sig om en færdig handel de sidste dage, og det får nu Bayern München til at reagere prompte med en pressemeddelelse.

”Som svar på flere historier omkring Robert Lewandowski, udsender FC Bayern denne følgende erklæring: I modsætning til disse historier har FC Bayern ingen kontrakt med Robert Lewandowski,” lyder det på deres hjemmeside.

Til gengæld har man bekræftet at Lewandowskis holdkammerat Mario Götze er købt fri at Dortmund og tiltræder Bayern for den nette sum af 275 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE