Bayern München skriver kontrakt med Neuer

0

Bayern München skriver kontrakt med NeuerSchalke 04’s målmand, Manuel Neuer, skifter til ligarivalerne Bayern München. Han har tegnet en femårig aftale.

Manuel Neuer har endegyldigt besluttet sig for at skifte klub, men han bliver i Bundesligaen.

Neuer forlader Schalke 04 til fordel for ligakonkurrenterne fra Bayern München, der har købt keeperen for en ukendt overgangssum.

Den 25-årige keeper tiltræder i Bayern München den 1. juli, og han har fået en kontrakt, der løber de næste fem år.

“Jeg ser meget frem til denne store og interessante udfordring i Bayern München. Mange af mine kollegaer fra det tyske landhold, bliver nu mine holdkammerater i München. Derfor føler jeg mig sikker på, at jeg nok skal vænne mig hurtigt til klubben,” fortæller Neuer til klubbens hjemmeside.

“Bayern er utrolig glade for, at det lykkedes at hente, ikke bare det tyske landsholds første prioritet på målmandsposten, men også én af verdens bedste målmænd, på en lang kontrakt,” udtaler Bayern München-bossen Karl-Heinz Rummenigge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE