Bekræftet: BIF-back skifter til Lyngby

0

LBekræftet: BIF-back skifter til Lyngbyyngby Boldklub har sikret sig den erfarne Brøndby-venstreback Thomas Rasmussen. Rasmussen skifter til vinter.

Lyngby-ledelsen har arbejdet ihærdigt på, at sikre sig Brøndby-venstrebacken Thomas Rasmussen, men klubben fra vestegnen har ikke ønsket, at gå af med den rutinerede back.

Men til vinter udløber Rasmussens kontrakt, og det betyder, at han allerede nu kan forhandle med andre klubber.

Det har Lyngby udnyttet, og således har de skrevet en kontrakt på halvandet år. 34-årige Rasmussen tiltræder, når hans BIF-kontrakt er udløbet.

“Efter salget af Brian Hamalainen har vi naturligvis ledt med lys og lygte efter en Superliga-klar afløser. Vi har i den forbindelse tilknyttet Dennis Cagara, som vi i øvrigt er godt tilfredse med, og tilknytter fra årsskiftet så en mere rutineret spiller i Thomas Rasmussen,” forklarer sportschef Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside, og han uddyber:

“I en Superliga-trup er der et naturligt behov for en vis bredde – også på venstreback, hvor vi i seneste sæson heldigvis ikke havde de store skadesproblemer. Så man kunne absolut godt forestille sig en Lyngby-trup med to venstrebacks.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE