Brøndby forfremmer 18-årig keeper

0

Brøndby IFBrøndby IF har valgt at hente den 18-årige målmand, Viktor Anker, op i førsteholdstruppen. Han har fået en toårig aftale.

Viktor Anker blev hentet til Brøndby for to et halvt år siden fra Næstved. Nu bliver målmanden belønnet for sine præstationer i klubben hidtil.

Anker er nemlig blevet forfremmet til en plads på førsteholdet. Han har samtidig skrevet under på en toårig fuldtidskontrakt med Brøndby.

“Rent fysisk er Viktor allerede langt i sin udvikling, for han er en stor og stærk målmand,” siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Hans chance for at gå ind i et seniorsetup med et større fysisk tryk er derfor god, og han har bevist, at han er et stort talent. Både her i Brøndby Masterclass, men også i Næstved, hvor vi hentede ham for snart tre år siden. Vi glæder os til at arbejde med Viktor på højeste niveau og følge hans udvikling.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE