Brøndby: Investor tilfører 65 mio. kroner

0

Brøndby IFBrøndby-investoreren Jan Bech Andersen vil tilføre 65 millioner kroner. BIF vil samtidig gennemføre en ny emission, som kan bidrage med yderligere 55 millioner kroner.

I foråret kunne Brøndby gennemfør een succesfuld aktieemission, og nu ønsker klubben så at udvide kapitalen yderligere.

Rigmanden Jan Bech Andersen, som allerede er investor i klubben, har tilbudt at nytegne sine aktier for yderligere 65 millioner kroner.

“Ved den gennemførte kapitaludvidelse i foråret fik Brøndby IF en række nye aktionærer. En af disse er Jan Bech Andersen, som er blevet så begejstret for strategien og projektet om at genrejse Brøndby IF, at han har tilbudt kontant at nytegne aktier for et bruttoprovenu for selskabet på ca. 65 mio.kr.,” skriver Brøndby i en fondsbørsmeddelelse og uddyber:

“Brøndby IF accepterer dette flotte tilbud med glæde og stor ydmyghed. Det skal tilføjes, at Jan Bech Andersen har lagt vægt på at han ikke ønsker at overtage aktiemajoriteten i Brøndby IF.”

I samme forbindelse har Brøndby indkaldt til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 17. september, hvor bestyrelsen vil foreslå en aktiekapitaludvidelse, som samlet set kan bidrage med yderligere 55 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE