Buffon bekræfter: Jeg forlader Juventus

0
Buffon bekræfter: Jeg forlader Juventus

Foto: Shutterstock

For anden gang i karrieren forlader Gianluigi Buffon hjerteklubben Juventus. Hans kontrakt udløber til sommer, og den bliver altså ikke forlænget.

Gianluigi Buffon har hele 683 kampe for Juventus på CV’et, men om få måneder, forlader han “Den gamle dame” for anden gang i karrieren, når hans kontrakt udløber.

“Min fremtid er afklaret. Denne smukke og meget lange oplevelse med Juve når sin definitive afslutning i år,” fortæller Buffon til beIN Sports og uddyber:

“Enten stopper jeg karrieren, ellers finder jeg en løsning, som motiverer mig til at spille eller få en anderledes oplevelse i livet. Det vil jeg overveje.”

“Jeg føler, at jeg har givet alt til Juve, og jeg har også fået alt.”

43-årige Buffon har i indeværende sæson stået i målet i Coppa Italia samt i syv Serie A-kampe hidtil.

Han spiller formentlig sin sidste kamp den 19. maj, når Juventus møder Atalanta i Coppa Italia-finalen.

Den italienske keeper kom til Juventus fra Parma i sommeren 2001. Han stod for klubben frem til sommeren 2018, hvor han skiftede til Paris Saint-Germain.

Men bare et år efter vendte han tilbage og genoptog romancen med “Den gamle dame”, som klubben også kaldes.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE