Carlo Ancelotti: En ære at blive Bayern-træner

0

Carlo AncelottiCarlo Ancelotti bekræfter nu selv, at han skal træne Bayern München fra næste sæson. Han føler, at det er en ære at skulle overtage fra Pep Guardiola.

Bayern Münchens nye cheftræner bliver italienske Carlo Ancelotti, som har holdt et sabbatår, siden han blev fyret i Real Madrid sidste sommer. Han har underskrevet en treårig kontrakt med sydtyskerne.

Ancelotti har på sin officielle Facebook-side udtrykt sin glæde over at blive cheftræner for den tyske storklub. Han har skrevet:

“Det er en ære for mig at blive en del af denne store klub i næste sæson, FC Bayern München.”

“Da jeg fik kendskab til at klubben var interesseret i mig, ønskede jeg ikke at imødekomme andre tilbud.”

“Jeg ønsker FC Bayern München og min ven, Pep Guardiola, det bedste for resten af sæsonen.”

“Jeg ønsker en glædelig og fredelig jul og et godt nytår til alle Bayerns fans og til alle andre.”

Se Carlo Ancelottis Facebook-opslag her:

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE