Bayern München oplyser søndag eftermiddag, at de har indgået en treårig kontrakt med Carlo Ancelotti, der tiltræder til sommer.
Bayern Münchens formand Karl-Heinz Rummenigge bekræftede over for Bild, at Carlo Ancelotti bliver ny cheftræner i klubben.
Nu har klubben meddelt, at parterne har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019, mens den er gældende fra sommeren 2016, når Pep Guardiolas nuværende aftale udløber.
56-årige Carlo Ancelotti har været fri på træner-markedet siden sommeren 2015, hvor han blev fyret i Real Madrid.
Tidligere har han stået i spidsen for altså Real Madrid, Paris Saint-Germain, Chelsea, AC Milan, Juventus, Parma og Reggiana.
Som aktiv spiller nåede han selv at repræsentere Parma, AS Roma og AC Milan, mens han også spillede på det italienske landshold.
Læs også: