Gäel Kakuta har sat sin signatur på en ny aftale med Chelsea, som nu har papir på den 19-årige franskmand frem i yderligere 4,5 år.
Tilbage i 2007 kom 19-årige Gäel Kakuta til London-klubben Chelsea, som han agter at slå igennem i.
”Siden jeg skiftede til Chelsea som 16-årig, har jeg kun tænkt på at komme på førsteholdet. Nu har jeg spillet på holdet et par gange, og jeg har skrevet under for yderligere fire et halvt år. Nu skal jeg så ind i startopstillingen og gøre drømmen til virkelighed,” siger Gäel Kakuta til Chelseas hjemmeside.
Kakuta har i den her sæson spillet ni kampe for Chelseas førstehold uden det dog er blevet til nogen mål i kampene for offensivspilleren.
Skrevet af Patrick Andersen