
Foto: Dejan Obretkovic
Ståle Solbakken stopper i FC København med øjeblikkelig virkning, meddeler klubben tidligt lørdag.
Efter en sløj sæsonstart og et generelt skuffende 2020 stopper Ståle Solbakken i FCK.
Det oplyser klubben på deres hjemmeside lørdag morgen.
LÆS OGSÅ: Analyse: Her er Ståle Solbakkens permanente afløser
I Ståles sted træder Hjalte Bo Nørregaard, der bliver midlertidig træner, mens William Kvist er gjort til ny sportslig leder.
“Ståle er uden sammenligning den mest succesfulde manager i klubbens historie med en imponerende resultatliste. Alle, der er en del af FCK, skylder Ståle en stor tak for den enorme indsats, han har ydet for klubben og de resultater, han har skabt,” udtaler siger bestyrelsesformand i FCK Bo Rygaard og fortsætter:
“Vi må dog også konstatere, at resultaterne i 2020 ikke har været tilfredsstillende, og det tager vi nu konsekvensen af,” fastslår han.
Ståle Solbakken har været træner i FC København siden 2013, og i 2014 blev han officielt klubbens manager.