Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse et vildt Barcelona-rygte.
Barca sat i forbindelse med FIRE Manchester-stjerner
KILDE: Sport
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Repræsentanter for Wayne Rooney og Juan Mata har tilbudt Manchester United-stjernerne til FC Barcelona, men catalonierne er ikke interesseret i hverken Rooney eller Mata. De har i stedet kastet sin kærlighed på Ander Herrera og Manchester Citys spanske playmaker David Silva, som de allerede skulle have holdt hemmelige samtaler med om et skifte. Ifølge Sport håber Barca at snuppe Silva for cirka 225 millioner kroner og Herrara for blot 185 millioner kroner.
Manchester United klar med kæmpe Bale-bud
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester United og Louis van Gaal er klar til at smide én milliard kroner efter Gareth Bale, hvis waliseren ønsker at forlade Real Madrid efter denne sæson.
Arsenal udfordrer United om Gündogan
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Ilkay Gündogan ønsker ikke at forlænge sin kontrakt med Borussia Dortmund, som udløber i sommeren 2016. Det har fået blandt andre Manchester United til at rykke på den tyske midtbanespiller, der menes at koste cirka 200 millioner kroner. De Røde Djævle får dog kamp til stregen om Gündogan, da Arsenal nu også skulle være ude efter landsholdsspilleren.
Manchester City forbereder travlt transfervindue
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City har startet forberedelserne til den helt store sommerudskiftning i offensiven. Således skulle de engelske mestre være klar med bud på Liverpools Raheem Sterling, Kevin De Bruyne fra Wolfsburg, Danny Ings fra Burnley og Southamptons Jay Rodriquez.
Real Madrid vil beholde Chicharito
KILDE: AS
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Real Madrid har bedt Manchester United om lov til at beholde Javier Chicharito Hernandez til 7. juni, så Carlo Ancelotti kan råde over mexicaneren i Champions League-finalen, hvis de hvidblusede spaniere kommer så langt.