Dagens fodboldrygter – 19. april 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Raheem Sterling, Di Maria og Isco. 

Liverpool risikerer ikke at tjene på Sterling
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Liverpool risikerer at miste Raheem Sterling uden at tjene en krone på ham. Næste sommer kan stortalentet nemlig købe sig ud af sin kontrakt for cirka 17 millioner kroner, hvilket både Chelsea og Manchester City let kan kompensere den engelske landsholdsspiller for.

Manchester United lun på Aston Villa-bomber
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester United-boss Louis van Gaal er overbevist om, at Christian Benteke kan være svaret på De Røde Djævles ineffektive offensiv. Således vil hollænderen byde omtrent 250 millioner kroner på Aston Villa-bomberen.

Di Maria vil ikke væk fra United
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Angel Di Maria er endelig faldet til i Manchester, hvorfor han har meddelt ledelsen, at han ikke ønsker at forlade United til sommer alligevel. Den dyreste spiller i engelsk fodbold er ellers kraftigt blevet sat i forbindelse med PSG, men Louis van Gaal mener, at argentineren kan spille en stor rolle på Old Trafford i næste sæson.

Wolfsburg interesseret i Liverpool-stopper
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Wolfsburg er klar med et bud på Liverpool-stopperen Martin Skrtel, hvis kontrakt med The Reds udløber efter næste sæson. De grønblusede fra den tyske bilby håber at kunne lokke slovakken til Bundesligaen for et discount-beløb allerede til sommer, men de møder konkurrence fra Napoli.

Real Madrid-stjerne på ønskelisten i PL-klubber
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsenal og Manchester City er ude efter Real Madrids playmaker Isco, som kan være fortid på Santiago Bernabeu til sommer. Den spanske hovedstadsklub er nemlig villig til at acceptere et bud på cirka 360 millioner kroner på spanieren for at kunne finansiere et køb af Juventus’ Paul Pogba.

Dortmund og PSG med i Lukaku-ræs
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Everton får svært ved at holde Romelu Lukaku på Goodison Park, eftersom både Borussia Dortmund og Paris Saint-Germain nu har slået sig til Wolfsburg i kampen om den belgiske landsholdsspillers signatur.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE