Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Pogba, PSG og polske Lewandowski
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Arsenal må nøjes med andetvalget
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Arsene Wenger er opsat på at hente Lars Bender i Bayer Leverkusen til sommer, men da Barcelona har samme tanke, må han og London-klubben måske nøjes med andetvalget: Han hedder Morgen Schneiderlein og spiller i Southampton.
United på rov i Serie A
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester Uniteds jagt på en balancespiller til midtbanen har nu ført dem til Italien, Serie A og Rom. Her render argentineren Lucas Biglia rundt, og Lazio-spilleren skulle stå højt på Louis van Gaals ønskeliste.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Diego Simone skal være Atleticos Ferguson
KILDE: AS
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City har haft følehornene i Madrid for at fornemme Diego Simones lyst til at forlade Atletico Madrid til fordel for Premier League-mestrene, men hornene kan City godt trække tilbage, hvis det står til Primera Division-klubben. Atletico Madrid vil nemlig gøre Diego Simone til deres helt egen Sir Alex Ferguson, hvorfor de planlægger at tilbyde ham en ny 7-årig kontrakt.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Paul Pogba jagtes af storklubber
KILDE: Manchester Evening News
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Du kan (næsten) læse om Paul Pogba i ”Dagens fodboldrygter” hver eneste dag – og denne lørdag er naturligvis ingen undtagelse. Manchester Evenening News skriver nemlig, at franskmandens situation i Juventus er usikker, hvorfor Manchester City, Chelsea og Real Madrid alle er helt oppe på tæerne for at snuppe ham, når muligheden byder sig.
FRANSKE FODBOLDRYGTER:
PSG prøver lykken med Lewandowski (igen)
KILDE: Eurosport.onet.pl
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain prøvede i vinterens transfervindue at lokke Robert Lewandowski til Parc des Princes, men det ville Bayern München ikke være med til. Nu vil den franske storklub prøve igen til sommer.