Dagens fodboldrygter – 22. marts 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du læse en masse sladder fra de engelske medier. 

Manchester City vil lokke Guardiola til Etihad
KILDE: The Sunday Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City vil lokke Pep Guardiola fra Bayern München til Etihad Stadium som afløser for Manuel Pellegrini, der efter alt at dømme er fortid i det engelske efter denne sæson.

Manchester United laver byttehandel med PSG
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester United vil lade Angel Di Maria skifte til Paris Saint-Germain i en handel, der omvendt skal sende Edison Cavani til Old Trafford.

Lambert forlader Liverpool
KILDE: Mail on Sunday
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Rickie Lambert har ikke været den store succes på Anfield Road i denne sæson, hvorfor han forlader Liverpool til sommer. Den 33-årige englænder skulle være på blokken i Bournemouth, hvis det lykkes Championship-klubben at rykke op i Englands bedste fodboldrække.

City vil stjæle Liverpool-stjerner
KILDE: Mail on Sunday
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City har lagt hele 2 milliarder kroner til side til sommerens transfervindue, og størstedelen af det beløb vil de lyseblå bydrenge kaste efter Liverpool-stjernerne, Raheem Sterling og Jordan Henderson, der begge har svært ved at nå enighed med The Reds om fremtiden på Anfield.

Ferdinand tilbudt trænerrolle i United
KILDE: The People
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester United vil tilbyde Rio Ferdinand en trænerrolle på klubbens ungdomsakademi, når QPR-forsvarsspillerens aktive karriere er slut.

Liverpool hapser Everton-bøddel
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Liverpool er klar med et bud på omtrent 200 millioner kroner på Dynamo Kiev-kreatøren Andriy Yarmolenko, som spillede en fremragende kamp, da ukrainerne udraderede Everton i Europa League torsdag aften.

Man City vil kickstarte Wilsheres karriere
KILDE: The Sunday Times
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City håber at kunne lokke Jack Wilshere til Etihad til sommer og hermed hjælpe Arsenal-midtbanespilleren med at få sin karriere på ret køl igen.

Lampard utilfreds med spilletiden
KILDE: Mail on Sunday
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Frank Lampard er utilfreds med spilletiden i Manchester City, hvorfor han er fristet til at rive sin lejekontrakt i stykker og forlade klubben før tid.

Juventus intensiverer jagten på belgier
KILDE: Tuttosport
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Juventus intensiverer jagten på Zenit Skt. Petersborgs midtbanedynamo Axel Witsel, som de skulle være parat til at betale mellem 185-225 millioner kroner for.

Pogba topper Uniteds ønskeliste
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Paul Pogba topper Manhester Uniteds ønskeliste forud for sommerens transfervindue, men det vil kræve et bud på mere end 600 millioner kroner, hvis den franske midtbanestjerne skal lokkes væk fra Torino.

Saints og West Ham slås om Newcastle-spiller
KILDE: The People
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Cheick Tiote forlader med stor sandsynlighed Newcastle til sommer, men den ivorianske midtbanespiller komme næppe til at rende arbejdsløs rundt. Både Southampton og West Ham skulle således stå klar til at hapse 28-årige Tiote.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE