Dagens fodboldrygter – 25. januar 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse en masse Premier League-rygter

ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Chelsea vil have Douglas Costa og Cuadrado
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Chelsea har forbedret sit bud på Shakhtar Donetsk-spilleren, Douglas Costa, til omtrent 185 millioner kroner, idet de vil bytte Andre Schürrle og Mohamed Salah ud med en duo bestående af den 24-årige brasilianer og Fiorentina-spilleren, Juan Cuadrado.

Manchester United lukker snart Clyne-aftale
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester United har sat Nathaniel Clyne op som nummer et på sin ønskeliste over højrebacks, og de skulle nu være klar med et bud på 200 millioner kroner på Southampton-englænderen. I baghånden holder De Røde Djævle Everton-backen, Seamus Coleman.

QPR overvejer ex-United-stjerne
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Harry Redknapp vil styrke Queens Park Rangers offensiven, hvorfor han nu overvejer at hente den tidligere Tottenham- og Manchester United-spiller, Dimitar Berbatov, til Loftus Road. Det forlyder, at QPR skal slippe under 10 millioner kroner for den nuværende Monaco-angriber, som har ytret ønske om at vende tilbage til London.

Manchester United holder øje med Dragovic
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester United holder øje med den 23-årige østrigske forsvarsspiller, Alexandar Dragovic, som spiller i ukrainske Dynamo Kiev. Også Arsenal skulle være interesseret i stopperen, men efter købet af Gabriel Paulista i Villarreal er London-klubben bakket en smule af.

PSV-talent i Premier League-søgelys
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Christian Eriksen kan muligvis blive holdkammerat med det hollandske stortalent, Memphis Depay, inden for den nærmeste fremtid, idet Tottenham har udset PSV-spilleren til at blive Aaron Lennons afløser på Spurs-kanten. Også Manchester United skulle holde øje med Depay, som landsmanden, Louis van Gaal, vil hente ind som erstatning for Adnan Januzay, der ikke ser ud til at have en fremtid på Old Trafford under van Gaal.

West Ham ligner en vinder af Fletcher-kampen
KILDE: The Telegraph
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Darren Fletcher har kontraktudløb i Manchester United til sommer, og den 30-årige skotte kan meget vel ende i West Ham. I hvert fald er the Hammers selvsikre på, at midtbanespilleren snart underskriver en aftale frem til sommeren 2017, og at han endvidere bliver løst fra sin kontrakt på Old Trafford allerede nu.

Franskmand afviser ny Arsenal-aftale
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Midtbanespilleren, Francis Coquelin, tøver med at underskrive en ny kontrakt med Arsenal. Den 23-årige franskmand er ellers tilfreds med selve tilbuddets indhold, men han vil vente og se, om han har en fremtid i Arsenals startopstilling. Coquelins nuværende kontrakt udløber til sommer.

Tottenham byder på PL-konkurrents bomber
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, vil forbedre Spurs-offensiven i januar transfervinduet, hvorfor han nu overvejer et 45 millioner kroners bud på Burnleys bomber, Danny Ings, hvis kontrakt med The Clarets udløber til sommer.

Spurs-angriber får ny stor kontrakt
KILDE: The Telegraph
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Tottenhams Harry Kane har fået sit helt store gennembrud i denne sæson, hvorfor han nu har fortjent en ny, forbedret kontrakt i London-klubben. Den nye kontrakt vil binde angriberen til White Hart Lane frem til sommeren 2020, og han vil få en ugeløn på over 250.000 kroner.

SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Illarramendi koster 200 mio. kr., Arsenal
KILDE: Marca
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Real Madrid har fortalt Arsenal og alle andre bejlere til Asier Illarramendi, at den 24-årige midtbanespiller kun forlader Santiago Bernabeu for et bud på minimum 200 millioner kroner.

ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Juventus kræver over 700 mio. kr. for Pogba
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Juventus vil slippe Paul Pogba til sommer, hvis der kommer et bud på cirka 740 millioner kroner eller mere. Den franske midtbanespiller er eftersigende på blokken i Manchester City, United, Chelsea, Paris Saint-Germain og Bayern München.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE