Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om det kaos, der hersker i Barcelona.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Monk forbereder sig på Bony-salg
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Hvis Wilfried Bony forlader Swansea City i dette transfervindue, vil det ikke efterlade Gary Monk i desperation. Swansea-manageren er forberedt på dét scenarie, at topscoren snart ikke er til rådighed mere, og ifølge Daily Express har han udset Arsenal-angriberen Joel Campbell eller Twente-spilleren Luc Costaignos som Bonys afløser.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Messi flirter med Chelsea
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Det er ren kaos i FC Barcelona for tiden: Præsidenten er blevet smidt på porten, de må ikke handle spillere i hele 2015, og nu er klubbens største stjerne på vej væk. Lionel Messi er begyndt at følge Chelsea samt Chelsea-spillerne Thibaut Courtois og Filipe Luis på det sociale medie Instagram, hvilket ifølge engelske Daily Mail kun kan betyde, at den argentinske troldmand står foran et skifte til Stamford Bridge.
Stor utilfredshed med Luis Enrique i Barcelona
KILDE: Mundo Deportivo & Cadena Cope
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Messi er ikke den eneste, der måske forlader FC Barcelona i den nærmeste fremtid. Også træner Luis Enrique kan snart være fortid i den catalonske storklub – i hvert fald hvis Barca-spillerne må bestemme. Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo havde Lionel Messi og Luis Enrique et stort skænderi efter weekendens 1-0-nederlag til Real Sociedad, hvor offensivsspilleren startede på bænken, og radiostationen Cadena Cope supplerer med, at alle i Barcelona-truppen er utilfredse med trænerens autoritære stil. En spiller har endda kaldt Enrique for “den værste træner, jeg har haft.”
TYSKE FODBOLDRYGTER:
Dansker på blokken i Borussia Dortmund
KILDE: Bild
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Hvis man skal tro Bild, har den tyske storklub Borussia Dortmund et godt øje til danske Yussuf Poulsen, der i indeværende sæson har nettet otte gange for Red Bull Leipzig i 2. Bundesligaen.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Juventus tæt Sneijder
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Juventus kan snart præsentere Wesley Sneijder. Det skriver Daily Mail, som endvidere mener at vide, at italienerne betaler Galatasaray næsten 90 millioner kroner for offensivsspilleren. Også Premier League-klubben Southampton med landsmanden Ronald Koeman i spidsen skulle være interesseret i den hollandske landsholdsspiller, men Juventus ser altså ud til at vinde kampen om Sneijders underskrift.
Mourinho accepterer Cech-skifte til Roma
KILDE: Diáro de Notícias
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Petr Cech er ikke José Mourinhos foretrukne i Chelsea-målet mere, hvorfor tjekken nu ser ud til at forlade Stamford Bridge efter 10-års tro tjeneste for klubben. Flere italienske medier skriver, at AS Roma står klar til at overtage den høje målmand, og nu skulle Mourinho have accepteret Cechs skifte til den italienske hovedstad.