Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Chelseas jagt på en colombiansk stjerneangriber.
Chelsea kigger på Porto-bomber
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelseas manager José Mourinho var på tribunen, da Belgien mødte Columbia i en venskabskamp torsdag aften.
Ifølge Daily Star kiggede Mourinho på FC Portos målfarlige angriber Jackson Martinez og altså ikke Radamel Falcao, som mange medier spekulerede i.
Hvis Chelsea skal købe Martinez skal de angiveligt punge ud med 310 millioner kroner.
FC Barcelonas ønskeliste rummer disse to angribere
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelona vil meget gerne forstærke angriberen i nær fremtid. Ifølge den catalanske avis Sport har catalanerne øjnene på to angribere.
Den ene er Robert Lewandowski, der har kontraktudløb med Dortmund til næste sommer. Derfor vil han kunne hentes gratis til det tidspunkt.
Den anden angriber, der er i transfer-kikkerten er Manchester Citys Sergio Agüero, som dog har kontrakt helt frem til sommeren 2017. Derfor skal Barca sandsynligvis op med et klækkeligt checkhæfte.
Liverpool og Juventus i stor byttehandel?
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Juventus er angiveligt så opsat på at hente Liverpools angriber Luis Suárez, at de har tilbudt hele to spillere den anden vej.
Det drejer sig om midtbanespilleren Claudio Marchisio samt forsvareren Leonardo Bonucci. De to spillere er efter sigende på Liverpool-manager Brendan Rodgers’ ønskeliste.
Ifølge avisen har Liverpool ikke reageret på Juves tilbud i første omgang.