Dagens rygter – 23. juli 2012

0

Dagens rygter - 23. juli 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Moura og Lewandowski.

Sir Alex bekræfter Moura-interesse

Kilde: Manchester Uniteds hjemmeside

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Manchester United rykker endnu et skridt nærmere et indkøb af det brasilianske stortalent Lucas Moura. Manager Sir Alex Ferguson bekræfter i dag, at man er interesserede. Han fortæller dog samtidig, at man endnu ikke har indgået en aftaler med spilleren. 19-årige Moura vil angiveligt først skifte til United efter OL.

Dortmund afviser Chelsea-bud

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Chelsea jagter 23-årige Robert Lewandowski, der scorede imponerende 22 mål i sidste Bundesliga-sæson. Men Dortmund vil ikke sælge ham for enhver pris. Ifølge mediet har Chelsea budt 120 millioner kroner, og dette bud har tyskerne pure afvist.

FCK desperate efter at sælge Larsson

Kilde: FotbollDirekt

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC København vil meget gerne af med forsvareren Peter Larsson. Svenskeren har et år tilbage af sin aftale, men FCK vil gerne sælge ham inden da. Løverne har efter sigende sænket prisen på Larsson, så han i dag kan købes for fire millioner kroner, mens han tidligere har været sat til salg for dobbelt så meget.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE