Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Xavis mulige afløser i FC Barcelona.
Dortmund-midtbaneprofil skal erstatte Xavi
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelona har ifølge Daily Express udset sig Dortmunds midtbaneprofil İlkay Gündoğan som den oplagte afløser for 33-årige Xavi.
Barcas sportsdirektør Andoni Zubizaretta skulle have været i Tyskland tidligere på ugen, hvor han angiveligt indledte dialog omkring et muligt skifte.
23-årige Gündoğan er dog også på ønskelisten hos andre storklubber, heriblandt ærkerivalerne Real Madrid, Manchester United og Arsenal.
Arsenal vil byde på forsvarer med danske rødder
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Arsenal har fået øjnene op for den tidligere FC Midtjylland-forsvarer, Winston Reid.
Dansk-newzealandske Reid har udviklet sig til én af profilerne på West Hams mandskab.
Arsenal er efter sigende klar til at byde på forsvarsspilleren i januar måned, når transfervinduet atter åbner.
London-klubben skulle være klar til at byde omkring 50 millioner kroner for landsholdsspilleren fra New Zealand.
Ajax og Inter jagter Ince
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ajax og Inter slås ifølge Daily Mail om Blackpools Tom Ince.
Den 21-årige, engelske offensivspiller har kontraktudløb med englænderne til sommer, og dermed kan han allerede forhandle med andre klubber til januar.
Lewandowski på Barcas ønskeliste
Kilde: El Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelonas ønskeliste toppes fortsat af den stærke, polske angriber Robert Lewandowski.
Ifølge El Mundo Deportivo vil catalanerne meget gerne forstærke offensiven med Lewandowski, der tidligere har udtalt, at han skulle til Bayern München.
Siden hen er der dog sået tvivl om det faktum, og en del andre storklubber har meldt deres interesse.