Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Ashley Cole skal måske til Real Madrid.
Ashley Cole tættere på Real Madrid
Kilder: Daily Mirror og Daily Mail
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ashley Cole skulle selv have givet udtryk for, at han ønsker at forlade Chelsea og London til fordel for Real Madrid. Beslutningen skulle han havde fortalt til manager Carlo Ancelotti på et længere møde. Dermed ser Real ud til at få en af verdens stærkeste venstrebacks.
Ibrahimovic-skifte til Man. City. stadig muligt
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Efter FC Barcelonas køb af stjerneangriberen David Villa, lader Zlatan Ibrahimovic til at være kommet i overskud hos catalanerne. Det har fået Manchester City til at melde sig under fanerne, og ifølge Mundo Deportivo ser et muligt skifte mere og mere sandsynligt ud.
AaB-direktør vil hente tidligere stjerner hjem
Kilde: B.T.
Sandsynlighed: Over middel
AaB er tilsyneladende tæt på at skille sig af med Louay Chanko, og i dag erfarer B.T., at AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen allerede har afløserne i kikkerten. Det drejer sig om de tidligere stjerner Kasper Risgård og Thomas Augustinussen, der forlod for et år siden til henholdsvis Bielefeld og Salzburg, men begge har ikke haft nogle synderligt succesfulde ophold.
Tidigere OB-keeper i storklubbers søgelys
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Den tidligere keeper i OB, Anders Lindegaard, der nu står for Aalesund, er blevet spottet af tre storklubber. Ifølge Daily Mail er Manchester United og to andre Premier League-klubber stærkt interesseret i Lindegaard.
Milan også lune på Ibrahimovic
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Over middel
Zlatan Ibrahimovic har været genstand for mange rygter denne sommer. En af de mulige bejlere er Serie A-storklubben AC Milan, der ifølge den spanske avis Sport har sendt et konkret bud til FC Barcelona om at få lov til at leje svenskeren i den første sæson og derefter have en købsklausul i kontrakten. Onsdag skrev Sport ligeledes, at Milan-ejer Silvio Berlusconi havde været til et møde med Ibrahimovic.