Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Gonzalo Higuain og David Moyes.
Moyes kørt i stilling som Ferguson-afløser
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Når den levende legende Sir Alex Ferguson engang stopper sin glorværdige karriere som manager for Manchester United, skal en ny mand findes.
Flere rapporter peger mod Liverpool, hvor manager David Moyes gang på gang har ført Everton til flotte ligaplaceringer, trods et begrænset budget, hvilket for tiden gør ham til favorit.
Arsenal og Liverpool ude efter Gala-måljæger
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Premier League-duoen Liverpool og Arsenal ruller angiveligt en charmeoffensiv ud til tyrkiske Burak Yilmaz.
Galatasarays topscorer har imponeret i specielt i Champions League i denne sæson, hvilket har gjort ham til en af Europas mest spændende angribere, der kan skydes af sted til sommer.
Higuain øverst på Juve-listen
Kilde: TalkSPORT
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Gonzalo Higuain ligner en færdig mand i hovedstadsklubben Real Madrid efter denne sæson, og Chelsea har tidligere været interesseret i at signe ham.
Dog ser de nykårede italienske mestre Juventus ud til at være favorit til at hente Higuain, selvom de til sommer også henter Fernando Llorente, der dog har tilbragt en sæson på Athletic Bilbao-bænken.
Dortmund klar til at acceptere Chelsea-bud på stjerne
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Dortmund-manager Jurgen Klopp er bange for at miste Robert Lewandowski til deres kommende Champions League-finalemodstander Bayern München.
Så bange at de skulle være villige til at acceptere et 220-millioner kroner bud på Lewandowski fra Chelseas side, selvom de kunne få flere penge ved et salg til rivalerne.
1 kommentar
lewandowski har skrevet under med en anden klub, han vil bare ikke ud med hvem.