David Nielsen: Jeg skal ikke til FC København

0

David Nielsen: Jeg skal ikke til FC København

Foto: Dejan Obretkovic

David Nielsen siger efter sejren over Horsens, at han vil blive i AGF trods spekulationer om, at han vil passe godt ind på trænerposten i FC København.

David Nielsen er ikke på vej væk fra AGF til fordel for det ledige trænerjob i FCK, der har fyret Ståle Solbakken.

Det fastslog cheftræneren, der ellers har en fortid som spiller i hovedstadsklubben, efter AGF’s sejr på 3-0 over Horsens søndag.

“Det er meget sødt, at pressen har nævnt mig, men jeg skal ikke derover, det kan jeg godt garantere,” udtaler David Nielsen efter kampen og fortsætter:

“Jeg har ikke brugt tid på at spekulere på det. Jeg fokuserer i stedet på vores hold, og jeg er super glad for at være her (AGF, red.),” understreger den succesfulde AGF-figur.

Han er dog ked af FCK’s beslutning om at fyre Ståle Solbakken, da han har været en god sparringspartner, siger David Nielsen.

“På et personligt plan er jeg ked af, at Ståle har mistet sit job. Han har været en vigtig person for mig i min trænergerning, hvor han altid har været god at snakke med om vanskelige beslutninger,” udtaler AGF-træneren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE