Fodbold-Transfers.dk kunne igår berette om, at Shinji Kagawa var ønsket i Chelsea. Nu ser det dog ud til, at Manchester United har vundet kampen om Kagawa.
En af sommerens mest diskuterede transfer-emner, Shinji Kagawa, ser nu ud til at have fundet sin kommende arbejdsgiver.
Ikke overraskende bliver det, formentlig, Manchester United, der har været interesseret i den lille japaner over en længere periode.
”Endnu mangler få detaljer at falde på plads, men en aftale med Manchester United er tæt på,” udtaler Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, til Kicker.
Kicker beretter samtidig om, at Kagawa-handlen vil koste Manchester mindst 110 millioner kroner. Prisen kan stige til 160 millioner.
Shinji Kagawa gav allerede for et halvt år siden udtryk for, at han ikke ønskede at fortsætte i Dortmund i næste sæson.
Hvis de sidste detaljer falder på plads, bliver Kagawa Manchester Uniteds første sommer-indkøb.