Didier Drogba er på plads i den kinesiske klub Shanghai Shenhua. Det bekræfter angriberen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.
Det er nu blevet bekræftet, at Didier Drogba i de næste to et halvt år spiller i den kinesiske klub Shanghai Shenhua.
Ivorianeren meddelte efter Chelseas Champions League-triumf mod Bayern München, at han ville forlade klubben, og siden har rygterne om hans fremtid floreret.
Didier Drogba bekræfter på sin hjemmeside, at skiftet er en realitet.
“Jeg har overvejet alle de tilbud, jeg har fået de seneste uger, men jeg føler, at Shanghai Shenhua er den rette klub for mig. Jeg ser frem til en ny udfordring, til at opleve en ny kultur og til at være med til at promovere kinesisk fodbold.”
I Shanghai Shenhua bliver Drogba genforenet med sin tidligere holdkammerat i Chelsea, Nicolas Anelka.