Emil Larsen forlænger med Lyngby til 2013

0

Emil Larsen forlænger med Lyngby til 2013Lyngbys talentfulde offensivspiller Emil Larsen har i dag tegnet en forlængelse af sin aftale, som nu løber til sommeren 2013. Larsen vil dog stadig gerne forlade klubben til sommer, hvis den rette klub viser interesse.

Lyngbys unge offensivspiller, Emil Larsen, var en eftertragtet herre under vinterens transfervindue, men han valgte at blive i Lyngby.

Larsen havde oprindeligt kontrakt året ud, men nu har parterne forlænget deres samarbejde. Den nye aftale løber frem til sommeren 2013.

“Emil er et produkt af klubbens fantastiske talentudvikling og Emils præstationer på superligamandskabet har været på meget højt niveau. Der har været en del snak om Emils fremtid på det seneste, hvilket kun er naturligt,” forklarer cheftræner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

“Forlængelsen betyder, at der nu er ro til at klubben og Emil i fællesskab kan optimere hans videre udvikling – med et første fokus på forårets meget vigtige kampe i Superligaen.”

Larsen vil gerne væk, trods kontraktforlængelsen

20-årige Emil Larsen har spillet i Lyngby, siden han var fem år gammel. Det betyder dog ikke evigt troskab for Larsen, der gerne vil skifte klub til sommer, hvis der dukker noget interessant op.

“Det (kontraktforlængelsen, red.) har slet ikke ændret noget i forhold til det, jeg hele tiden har sagt. Jeg har stadig ambitioner om at komme videre til sommer, hvis det rigtige tilbud kommer, og det er klubben også indstillet på,” forklarer Emil Larsen til Tipsbladet.

Hvis Larsen ikke havde tegnet en ny aftale med klubben, kunne han frit have forhandlet med andre klubber til sommer. Men forlængelsen betyder nu, at Lyngby står til at tjene en pose penge på ham, hvis han sælges til sommer.

“Min gamle kontrakt udløb jo med udgangen af 2012, så Lyngby skulle næsten have solgt mig her i januar, hvis de skulle have haft en god pris på mig. Nu er der lidt mere ro på for begge parter,” forklarer den talentfulde topscorer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE