
Foto: Borussia Dortmund
Tyske Borussia Dortmund kunne tirsdag meddele, at de har købt FC Nordsjællands profil, Emre Mor. Han skifter på en femårig kontrakt.
FC Nordsjælland har tirsdag solgt deres 18-årige profil, Emre Mor.
Mor er i øjeblikket med det tyrkiske landshold forud for EM 2016, men tidligere på dagen fik han fri af personlige årsager.
Kort efter stod det klart, at årsagen var at Emre Mor er blevet solgt til den tyske storklub Borussia Dortmund.
Mor har skrevet under på en femårig kontrakt med Dortmund.
Emre Mor har igennem den seneste tid været rygtet til storklubber som netop Borussia Dortmund, men også til rivalerne Bayern München, FC Barcelona og de to Manchester-klubber, United og City har været inde i billedet. Tyrkiske klubber såsom Besiktas og Galatasaray var ude efter den tyrkiske dribler.
Sportsdirektør: Mor har enormt potentiale
“Emre Mor er en ung spiller med et enormt udviklingspotentiale, som anlægger sit spil på et højt niveau, og som kan benyttes på flere pladser i offensiven,” fortæller Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc til klubbens hjemmeside.
Mor: Jeg tror på meget spilletid
Hovedpersonen selv forventer, at får masser af spilletid i klubben.
“Der er så mange årsager Jeg tror, at det er det bedste skridt for mig. Jeg tror, at jeg kommer til at spille meget, og træneren elsker mig meget. Jeg tror ikke, at der er nogen, som ville sige nej til Dortmund,” forklarer Emre Mor til bvbtotal.de og uddyber:
“Jeg ved at det er en stor klub, som går efter at vinde alle kampe. Fansene er skøre, og jeg kan rigtig godt lide dem. Der er næsten 80.000 tilskuere, så jeg glæder mig til at spille på stadionet.”
“Mit mål er at spille så mange kampe som muligt. Jeg er stadig ung, og så skal vi vinde så mange kampe som muligt.”
Emre Mor har i denne sæson spillet 13 Superliga-kampe, hvor det er blevet til to mål.