Endelig: Lewandowski til lægetjek i München

0

Robert LewandowskiRobert Lewandowski er netop nu til lægetjek i Bayern München. Hvis alt forløber efter planen er han fortid i Dortmund allerede i morgen, søndag.

Den tyske avis, Bild.de, viste til formiddag et billede på avisens Twitter-profil, hvor man ser den polske stjerneangribers konsulenter træde ind på Hans Müller-Wohlfarts lægeklinik i München.

Se billedet her

Robert Lewandowski har flirtet med Bayern München siden i sommer, hvor det mere eller mindre blev en offentlig hemmelighed, at polakkens fremtid ikke lå i Dortmund.

Dortmund var ikke interesseret i at lade Lewandowski smutte til rivalerne på daværende tidspunkt, men da hans kontrakt kun har en halv sæson mere at løbe på, kan den målfarlige polak nu frit forhandle med Bayern München.

Og det har den 25-årige angriber valgt at udnytte. Han skulle i hvert fald ifølge Bild.de være til lægetjek hos de sydtyske Champions League-mestre i dag, mens et skifte allerede kan blive en realitet i morgen.

Herved kan de månedlange spekulationer om Dortmund-angriberens fremtid endelig snart være bekræftet.

Robert Lewandowski har scoret hele 91 mål i 163 kampe for Dortmund, som han skiftede til fra polske Lech Pozan tibage i 2010.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE