FCM får kapitaltilførsel på 15-20 mio. kr.

0

FCM får kapitaltilførsel på 15-20 mio. kr.FC Midtjylland har fået en tiltrængt kapitaltilførsel på mellem 15 og 20 millioner kroner. Det meddeler klubben søndag.

FC Midtjylland kunne tidligere søndag meddele, at man har sikret sig en kapitaltilførsel på mellem 15 og 20 millioner kroner.

En række lokale og nationale investorer har gennem et spillerinvesteringsselskab lovet en lukrativ kapitaltilførsel til FCM, mens investorerne til gengæld får fremtidige transferrettigheder til en række af midtjydernes spillere.

“Vi er glade og stolte over at en række investorer fortsat syntes at det er attraktiv at investere i FC Midtjylland,” forklarer bestyrelsesformand Johnny Rune i en pressemeddelelse og uddyber:

“Investeringen giver FC Midtjylland tid og ro til det fortsatte arbejde med at få tilpasset virksomheden efter en række år med store underskud. Vi er godt i gang med tilpasningerne og kan nu tillade os at arbejde langsigtet. Målet er at vi vil og skal være et selskab der har balance i regnskabet, hvilket investeringen giver os mulighed for.”

FCM har i samme forbindelse ændret forventninger til årets resultat fra at være minus 9-14 millioner kroner til at ende et sted på mellem tre millioner i minus og tre millioner i plus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE