FCM’s Ankersen bekræfter Kaba-købsoption

0
FCM's Ankersen bekræfter Kaba-købsoption

Foto: Shutterstock

FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen bekræfter, at OH Leuven har sikret sig en købsoption i lejeaftalen med Sory Kaba.

FC Midtjylland fik udlejet angriberen Sory Kaba på Deadline Day til belgiske OH Leuven.

26-årige Kaba er udlejet med en købsoption, bekræfter klubbens bestyrelsesformand Rasmus Ankersen i fanpodcasten Sort Snak.

Ankersen forklarer, at det var svært at sælge Kaba, da han ikke havde spillet i tre måneder. Derfor blev han til sidst udlejet med en købsoption i aftalen.

“Vi fik faktisk et rigtig godt lejetilbud fra Belgien til sidst, hvor vi fik et rigtig, rigtig godt leje-fee ud af det også, og hvis han gør det godt, har de mulighed for at købe ham,” fortæller Rasmus Ankersen i Sort Snak.

Han tilføjer, at han anser Kaba som en spiller med et uforløst potentiale, som stadigvæk er noteret på blokken rundt omkring i flere store klubber.

Kaba har kontrakt med FC Midtjylland til 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE