FCM’s nye hovedsponsor er Det Faglige Hus

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland kunne torsdag aften præsentere den nye hovedsponsor. Der er tale om fagforeningen Det Faglige Hus.

FC Midtjylland tog afsked med Jyske Bank og BRF Kredit som hovedsponsorer efter sidste sæson. Men nu er den nye hovedsponsor på plads.

Valget er faldet på fagforeningen Det Faglige Hus. Parterne har underskrevet en toårig aftale med option på yderligere et år.

“For os har det været vigtigt at finde en samarbejdspartner, som ville lave en aftale for mere end en enkelt sæson. Samtidig var det vigtigt med en partner, der har musklerne og viljen til et stærkt samarbejde. Det er et partnerskab, der foruden logoet på trøjen, også skal aktiveres uden for banen,” siger FCM’s kommercielle direktør, Jacob Jørgensen, til klubbens hjemmeside.

“Det har været vigtigt at få lukket en hovedsponsor i forhold til arbejdet med at indfri målsætningerne for den kommende sæsons budget. Vi ser lyst på fremtiden og mærker stor opbakning til FC Midtjylland, når vi er ude i markedet. Vi har været i kontakt med mange og har haft mange gode og positive dialoger, men i sidste ende er vi glade for at vi kan indgå et stort samarbejde med Det Faglige Hus.”

Det Faglige Hus har været sponsor på FCM’s træningstøj i det sidste halve år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE