
Foto: Shutterstock
I august måned blev Quique Setien fyret som cheftræner i FC Barcelona. Hans sidste kamp i spidsen for klubben blev det knusende 2-8-nederlag til Bayern München i Champions League.
Udenfor banen har der også hersket kaos, og Setien kunne torsdag meddele på Twitter, at han først i onsdags havde fået en formel opsigelse af klubben skriftligt.
Setien oplyser på det sociale medie, at han på vegne af sig selv og sine assistenter vil hive FC Barcelona i retten, fordi ingen af parterne har fået kompensation fra klubben efter fyringen.
Eftersom at FC Barcelona ikke har afviklet afskeden med Setien endnu, så må klubbens nye cheftræner Ronald Koeman, som sagen er lige nu, ikke sidde på bænken til klubbens første La Liga-opgør om godt en uge.
— Quique Setien (@QSetien) September 17, 2020