Guardiola færdig i Bayern München: Ancelotti tager over

0

Bayern MünchenPep Guardiola stopper i Bayern München til sommer, erfarer Daily Mail. Carlo Ancelotti overtager trænersædet i det tyske.

Spekulationerne om Pep Guardiolas fremtid har været mange i løbet af efteråret, men vi bliver alle sammen lidt klogere i næste uge.

Her har spanieren nemlig tænkt sig at fortælle, hvad der skal ske efter sommerpausen. Det gav han udtryk for efter Bayern Münchens pokalkamp tirsdag.

Hvis du er den utålmodige type og ikke kan vente, så kan du dog løbe med den historie, som Daily Mail i dag er kommet med.

De mener at vide, at succestræneren er færdig i Bayern München til sommer, når hans kontrakt med klubben udløber. Han har nemlig afvist en kontraktforlængelse til en værdi af 150 millioner kroner om året.

På rygtebørsen er Manchester City favoritter til at løbe med Guardiolas underskrift, men også Premier League-kollegaerne, Manchester United og Chelsea, er på mærkerne for at sikre sig den tidligere Barca-boss.

Bayern München derimod har allerede afløseren for Pep klar. Ifølge avisen forhandler de nemlig med Carlo Ancelotti om en aftale, som skulle være lige op over.

Den 56-årige italiener har trænet nogle af de største klubber rundt om i Europa, blandt andre AC Milan, Juventus, Chelsea, PSG og Real Madrid.

Han har dog aldrig stået i spidsen for en Bundesliga-klub, så mon ikke det er på tide.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE