Højbjerg udelukker salg

0

Pierre-Emile HøjbjergFremtiden er stadig uvis for Pierre-Emile Højbjerg, som står langt fra forrest i Bayern Münchens midtbanekø. Endnu en udlejning kan komme på tale.

Pierre-Emile Højbjerg var i foråret udlejet til Augsburg i Bundesligaen for at få fast spilletid. I erkendelse af begrænsede muligheder for spilletid, samlede Højbjerg masser af erfaring på Markus Weinzierls mandskab.

Forud for denne sæson er det danske midtbanetalent tilbage i Bayern München. Det er dog langt fra givet, at Højbjerg stadig er  at finde på Allianz Arena, når transfervinduet smækker i om seks dage. Arturo Vidal, Xabi Alonso og Thiago står definitivt til mere spilletid end Højbjerg. Phillip Lahm og David Alaba kan også bruges på Pep Guardiolas midtbane. Og så skal Højbjerg stadig konkurrere med Sebastian Rode, Johsua Kimmich og Gianluca Gaudino.

Regelmæssig spilletid i Bayern München ligner derfor et urealistisk scenarie for 20-årige Højbjerg. Der har floreret rygter om, at Pep Guardiola, som ellers flere gange har erklæret sin store tro på Højbjerg, skulle være klar til at sælge danskeren.

Ifølge tysk SPORT BILD har Højbjerg dog udelukket et salg. Det mest sandsynlige er derfor, at Højbjerg igen i år udlejes til en anden Bundesligaklub. Især Bayer Leverkusen bliver nævnt i denne forbindelse.

Roger Schmidt og co. var milimeter fra at sikre sig den chilenske Copa America-vinder Charles Aránguiz, men så rev midtbanespilleren sin akilliessene over, og handlen faldt igennem. Leverkusen er derfor på udkig efter en anden erstatning for Gonzalo Castro, som er skiftet til Dortmund.

Historien fortæller, at et lejemål fra Bayern Müncen til Bayer Leverkusen godt kan betale sig. I sæsonen 2009/2010 var en ung Toni Kroos udlejet til Leverkusen, hvor han fik sit endelige Bundesliga-gennembrud. Pierre-Emile Højbjerg kan meget vel få muligheden for at gøre ham kunsten efter.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE