Journalist: Liverpool kan hente klubløs forsvarer

0

Journalist: Liverpool kan hente klubløs forsvarerJürgen Klopp er hårdt presset i defensiven, og nu skulle han og Liverpool overveje at hente den tidligere Watford-forsvarer Daryl Janmaat til klubben. 

Virgil van Dijk er som bekendt ude det meste af sæsonen, Trent Alexander-Arnold er ude i en måneds tid, og nu er Joe Gomez også blevet skadet, og det ser umiddelbart også ud til at være ganske alvorligt.

På grund af de store skadesproblemer er der tale om, at Liverpool med næsten stensikkert skal på transfermarkedet og hente en midtstopper.

Og nu forlyder det, at Jürgen Klopp angiveligt er blevet tilbudt 31-årige Daryl Janmaat på en kortvarig aftale. Det skriver journalist Kevin Palmer.

Hollandske Janmaat står lige nu uden klub, da han og Watford stoppede samarbejdet i sidste måned, og den rutinerede forsvarsspiller kan både spille i det centrale forsvar og som højreback.

Kevin Palmer skriver, at Klopp overvejer at bringe Daryl Janmaat ind på Liverpool-holdet, og forsvareren kender allerede lidt til holdet.

Georginio Wijnaldum har nemlig spillet med Janmaat på landsholdet og i Newcastle, og Liverpool-midtbanespilleren har efter sigende anbefalet ham til Jürgen Klopp.

Daryl Janmaat er blevet helt klar igen efter en knæskade, og han skulle være opsat på et skifte til Liverpool og skriver gerne under på en aftale med klubben, der gælder sæsonen ud.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE