Den tyske storklub Bayern München har en aftale på plads med João Palhinha fra Fulham, som har haft en stærk sæson i Premier League-klubben.
Sidste sommer blev Bayern München meldt kraftigt interesserede i João Palhinha, men et skifte blev ikke til noget.
Også i januar var der rygter om gensidig interesse, og denne sommer kan skiftet omsider blive en realitet.
Florian Plettenberg melder i hvert fald, at Bayern allerede nu har en aftale på plads med den 28-årige Fulham-profil.
Palhinha skulle være øverst på Bayerns ønskeliste frem mod det forestående transfervindue, hvor midtbanen skal styrkes.
Både flere centrale personer i ledelsen samt cheftræner Vincent Kompany vil have portugiseren, lyder meldingen.
I den forgangne sæson spillede Palhinha samlet set 39 kampe for Fulham, hvor det blev til fire mål og en enkelt assist.
Den portugisiske landsholdsspiller har en kontrakt med London-klubben, der løber frem til sommeren 2028.