Medie: Toney foretrækker denne klub over Man. United

0
Ivan Toney

Foto: Shutterstock

Brentfords angrebsprofil Ivan Toney står foran et klubskifte, og han foretrækker angiveligt en anden klub end Manchester United.

Ivan Toney har fået en lang række bejlere, eftersom at det ligger i kortene at Brentford-angriberen snart skifter klub.

Angiveligt skulle både Arsenal, Chelsea, Manchester United samt Tottenham være blandt de største bejlere.

Toney skulle dog ikke foretrække et skifte til én af de tre første klubber, men derimod Tottenham.

Det erfarer journalisten Dean Jones.

Den engelske angriber ønsker efter sigende at blive i London, og her virker Tottenham altså som et oplagt valg, hvis det ikke skal være Arsenal eller Chelsea, der ifølge rygtebørsen ikke er lige så varme på angriberen som tidligere.

Brentford skulle være klar til at sælge Toney, hvis der tikker et købstilbud ind på omkring 528 millioner kroner denne sommer.

Spurs skulle være i markedet efter en angriber, da man endnu ikke er lykkedes med at finde en egentlig erstatning for Harry Kane, som røg til Bayern München sidste sommer.

28-årige Toney har kontraktudløb med Brentford i sommeren 2025, og han ønsker ikke at forlænge kontrakten.

Derfor er et salg denne sommer altså sidste mulighed for klubben for at tjene mest muligt på et salg af angriberen.

Medie: Manchester United har budt på duo
Officielt: Lyngby udlejer stopper til Esbjerg

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE