Liverpool: Andy Carroll er til lægetjek

0

Liverpool: Andy Carroll er til lægetjekNewcastle har accepteret Liverpools bud på den talentfulde angriber Andy Carroll, som i skrivende stund er til lægetjek i Liverpool, der bekræfter det på deres officielle hjemmeside.

Igennem de seneste par dage har Chelsea jagtet Liverpool-angriberen Fernando Torres, men hidtil uden held, dog kan nøglen, der kan åbne op for et salg, være at Liverpool får hentet Andy Carroll fra Newcastle, som har accepteret et bud på den unge englænder fra Liverpool.

”Liverpool FC kan bekræfte at Newcastle United her til aften har accepteret et klubrekord-bud på Andy Carroll. Klubben har af Newcastle fået lov til at forhandle personlige betingelser med spilleren, der nu drager til Liverpool for at gennemgå et lægetjek,” skriver Liverpool på deres hjemmeside.

Liverpool oplyser intet om buddets størrelse, men i engelske medier gættes der på et bud i omegnen af 300 millioner kroner.


Skrevet af Patrick Andersen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE