Lyngby lejer Peter Madsen

0

Lyngby lejer Peter MadsenBrøndbys Peter Madsen skal det næste halve år tørne ud for Lyngby. Offensivspilleren skifter til Lyngby på en lejeaftale.

Peter Madsen er langt fra spilletid på førsteholdet i Brøndby, og derfor skifter han nu til Lyngby på en lejeaftale. Lejeaftalen løber det næste halve år.  

”Peter Madsen har tidligere vist, at han kan præstere på Superliga-niveau og håbet er selvfølgelig, at han kan bidrage med de mål og præstationer, der skal til, hvis vi skal opfylde vores målsætning om at slutte i top 10,” udtaler Lyngbys sportschef Birger Jørgensen ifølge klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv glæder sig over lejeaftalen, der giver ham mulighed for at spille nogle kampe igen.

”Jeg er glad for, at det er faldet på plads med Lyngby. Jeg får mulighed for at spille fodbold igen, og det er selvfølgelig vigtigt for mig. Jeg glæder mig til at støde til Lyngbys hold, som er meget spændende og har gjort det flot i Superligaen. Det er et rigtig godt hold, som jeg forhåbentlig kan hjælpe fremad her i foråret,” udtaler Peter Madsen til Brøndbys hjemmeside.

Peter Madsen har spillet 160 Superliga-kampe og scoret 43 mål. Han har tidligere spillet i Wolfsburg, FC Köln og Bochum.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE