Lyngby snupper erfaren keeper

1

Lyngby snupper erfaren keeperLyngby har forstærket staben med den ungarske keeper, Zoltan Szatmari, som har tegnet en kontrakt for resten af sæsonen.

Lyngby Boldklubs førstemålmand Nicklas Højlund er ude med en skade, og dermed havde klubben kun 19-årige Lukas Fernandez tilbage som valg til målmandsposten.

Det var manager Niels Frederiksen ikke tilfreds med, og derfor har han hentet den 32-årige ungarske målmand Zoltan Szatmari til klubben på en kontrakt, der gælder for resten af indeværende sæson.

“Vi er glade for, at det lykkedes at få Zoltan til at træde ind i truppen med så kort varsel. Det er fortsat tvivlsomt, hvornår Nicklas Højlund er sin skade kvit og det var derfor nødvendigt at tilknytte endnu en kompetent målmand til truppen for resten af sæsonen, hvor vi står over for nogle både vigtige og spændende kampe,” forklarer Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Szatmari kommer til Lyngby på en fri transfer. Senest passede han stængerne for Siofok KFT, hvor han blot fik en enkelt kamp.

Den 32-årige keeper er udtaget til søndagens trup mod Silkeborg.

1 kommentar

  1. Det er jo både godt og skidt at de køber/Lejer en spiller for resten af sæsonen når de næsten er sikre på at rykke ned. MEN på den gode side kan det være at han kan redde Lyngby..

    Mvh. Sebastian

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE