Arsenal har netop præsenteret Riccardo Calafiori, og nu har Mikel Arteta og co. rettet kikkerten mod Leroy Sané fra Bayern München. Det melder Sky Sports.
Efter lang tids rygter blev det en kendsgerning, at Arsenal har forstærket sig med Riccardo Calafiori fra Bologna.
Men The Gunners er ikke færdige med at købe spillere.
Sky Sports melder således, at Arsenal lurer på at hente Bayern München-stjernen Leroy Sané.
Mikel Arteta kender kantspilleren fra deres fælles tid i Manchester City, og nu kan de to altså blive genforenet.
28-årige Sané har mindre end 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Bayern, som derfor kan være åbne for et salg.
Tyskeren har desuden fået øget konkurrence i Bayern, der for nylig sikrede sig Michael Olise i Crystal Palace.
Leroy Sané står alt i alt noteret for 175 kampe for Bayern, hvor det er blevet til 48 mål og 50 assists.