Medie: Barca-præsident trækker sig for Messi

0
Medie: Barca-præsident trækker sig for Messi

Foto: Shutterstock

FC Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu skulle være klar til at trække sig, for at få Lionel Messi til at blive i klubben.

I tirsdags meddelte FC Barcelonas store stjerne, Lionel Messi, at han ønskede at forlade klubben.

Den primære årsag til dette skulle findes i hans anstrengte forhold til klubbens præsident, Josep Maria Bartomeu.

Det skulle efter sigende have fået Bartomeu til at erkende, at det nok er bedst, at han trækker sig og udskriver valg nu frem for at vente til marts måned næste år.

Det erfarer den catalanske tv-station TV3 i hvert fald. De plejer at have fingeren på pulsen, når det gælder FC Barcelona.

Ifølge flere spanske medier, så skulle Bartomeu torsdag have forsøgt at træffe Messi for at tale om situationen, men Messi skulle have afvist at tale med præsidenten.

Messi forventes, at tale offentligt ud om situationen fredag, og lige nu peger alt på, at han fortsat ønsker at forlade klubben, uanset om Bartomeu forlader posten nu eller ej.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE