
Foto: Shutterstock
Tottenham og Bayern München er efter sigende begge ude efter RB Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann, der dog først skal købes fri af sin kontrakt.
Tottenham fyrede for nylig manager José Mourinho, og som midlertidig afløser har man valgt at ansætte den bare 29-årige Ryan Mason som manager.
I Bayern München ser det ud til, at cheftræner Hansi Flick ikke er at finde i klubben efter sommer, hvor han har meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte.
Begge klubber har i den forbindelse været sat kraftigt i forbindelse med RB Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann, men det vil ikke blive nogen billig omgang.
Goal melder i hvert fald, at det vil koste Bayern eller Tottenham i omegnen af 223 millioner kroner at købe Nagelsmann fri af sin nuværende aftale.
Leipzig-træneren er også i spil til det snart ledige job som tysk landstræner, men ifølge den troværdige journalist Jan Aage Fjortoft vil tyskeren helst til Bayern.