Medie: Bayern pønser på at skrive med Sokratis

0
Medie: Bayern pønser på at skrive med Sokratis

Foto: Shutterstock

Bayern München er hårdt ramt af skader i de bageste geledder, og derfor overvejer de nu at skrive kontrakt med klubløse Sokratis Papastathopoulos.

I skrivende stund står den efterhånden 35-årige Sokratis Papastathopoulos uden klub, men det kan snart ændre sig.

Sky Sports Germany melder således, at den tidligere Arsenal- og Borussia Dortmund-spiller er på blokken i Bayern München.

Her døjer man med en del skader i det centrale forsvar, og derfor er man på udkig efter transferfri spillere, der kan hentes ind her og nu.

I den forbindelse skulle Bayern altså overveje at skrive kontrakt med Sokratis, som har været uden klub siden 1. juli.

Bundesliga-storklubben har tidligere været kædet sammen med Jérôme Boateng, men ham valgte man ikke at hente ind.

Sokratis Papastathopoulos spillede i Dortmund fra 2013 til 2018, før han blev solgt til London-storklubben Arsenal.

Her tørnede midtstopperen ud fra 2018 til 2021, før han vendte hjem til græsk fodbold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE