
Foto: Shutterstock
Jude Bellingham har truffet den afgørende beslutning om sin fremtid, og han har valgt at skifte til Real Madrid. Det skriver den spanske avis AS.
19-årige Jude Bellingham har længe tiltrukket sig massiv interesse fra storklubber rundt om i Europa, og nu har han valgt sin næste klub.
Ifølge AS har Borussia Dortmund-kometen valgt at rykke til Real Madrid, der mange gange er blevet kædet sammen med stortalentet.
Bellingham ser dermed ud til at vælge klubber som Liverpool, Paris Saint-Germain og Manchester City fra.
Det er endnu ikke afklaret, om handlen bliver til virkelighed i det forestående januar-transfervindue eller til sommer.
I denne sæson har Jude Bellingham alt i alt spillet 32 kampe for klub- og landshold, hvor han har kvitteret med ti scoringer og fem assists.
Den engelske midtbanemand har været på kontrakt i Dortmund siden sommeren 2020, hvor han tog afsked med Birmingham.