Medie: Chelsea betaler stadig Lampard stor løn

0
Medie: Chelsea betaler stadig Lampard stor løn

Foto: Shutterstock

Premier League-storklubben Chelsea betaler stadig Frank Lampard en stor ugeløn, selvom englænderen er blevet fyret. Det melder mediet The Sun. 

Frank Lampard blev fyret af London-storklubben Chelsea for noget tid siden, men selvom han ikke længere er ansat, betaler Chelsea stadig løn til ham.

Således melder The Sun, at The Blues betaler Lampard svimlende ca. 558.000 kroner om ugen helt frem til juli.

Før i tiden har Chelsea valgt at udbetale hele det resterende beløb, som den fyrede manager skulle have i sin kontraktperiode, men det er ikke længere proceduren.

Efter en dyr José Mourinho-fyring har man således valgt at gøre det anderledes, så derfor betaler man Lampards løn frem til juli.

Det kan kun blive ændret, hvis Frank Lampard finder sig et andet job inden den oprindelige Chelsea-aftales udløb, hvilket dog ikke ser ud til at ske.

Chelsea ansatte PSG-fyrede Thomas Tuchel som Lampards afløser.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE