
Foto: Shutterstock
Chelsea FC har afgivet endnu et stort købstilbud på Leicester Citys Wesley Fofana.
Ifølge tranfersjournalisten Fabrizio Romano, så har London-klubben budt 70 millioner pund, svarende til omkring 618 millioner kroner.
Men Leicester har øjeblikket afvist buddet, erfarer Romano.
Chelsea har er i markedet efter defensiv forstærkning, efter at de har taget afsked med både Andreas Christensen og Antonio Rüdiger denne sommer.
21-årige Fofana skiftede til Leicester City fra Saint-Etienne i oktober 2020. Dengang betalte de en pris, svarende til 260 millioner kroner.
Hans kontrakt med Leicester løber frem til sommeren 2027, efter at den blev forlænget i marts måned i år.
Den franske midterforsvarer står noteret for 50 kampe, et mål og en assist for Leicester.